Odense Kommune har besluttet at give et ekstraordinært tilskud til årets udgave af Fyen Rundt.
Da det i år er 100. gang., der trædes i pedalerne ved Fyen Rundt, har Odense Kommune været i gavehumør. Kommunen har gennem de sidste mange år været bidragsyder til arrangementet og med den ekstra pose markedsføringskroner udgør den samlede støtte i 2010 75.000 kr.
Projektleder Sten Poulsen er rigtig glad for tilskuddet, der åbner flere muligheder for at få promoveret Fyen Rundt:
”Det er jo et forholdsvist slankt budget, vi arbejder med og det er derfor dejligt, at Odense Kommune hermed giver os muligheden for i højere grad at sprede budskabet om det legendariske cykelløb og dets jubilæum, siger han.